Sammenbragte familier kan opleve særlige udfordringer med at få hverdagen til at fungere som ønsket. Når alle skal leve sammen og indgå i sunde roller og positive konstellationer, kræver det, at de voksne får talt sammen og aftalt spillereglerne i forhold til børn, tidligere partnere m.fl.
I den sammenbragte familie er der ofte både dine, mine og vores børn. Samtidig er der biologiske forældre, der ikke kan skrives ud af ligningen. Situationen kan kompliceres yderligere ved, at det nye parforhold skal bygges op samtidig med, at der er børn på banen fra dag et.
Det er vigtigt, at I har den fornødne viden om sammenbragte familiers generelle udfordringer, så I har mulighed for at lykkes ud fra de bedste hensigter. Mange ser ikke udfordringerne som et vilkår i en sammenbragt familie, men som uløselige personlige udfordringer eller forskelligheder. Denne problemstilling imødekommes af psykologen.
Ring eller send en mail, hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en samtale.