+45 23 90 04 72 / rb@psykologrikkebrix.dk
+45 23 90 04 72 / rb@psykologrikkebrix.dk
Jeg er uddannet psykolog med klinisk speciale fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet – jeg er desuden autoriseret cand.psych. og godkendt som specialist i klinisk psykologi og psykoterapi af Dansk Psykologforening. Jeg har arbejdet som klinisk psykolog siden 2000 og har haft egen praksis i Aabybro siden 2009.
Sideløbende med mit daglige arbejde har jeg videreuddannet mig til certificeret familieterapeut og til certificeret Imago- og EFT Parterapeut, hvorved jeg har erhvervet særlig ekspertise inden for parforhold og familierelationer (herunder skilsmissefamilier og sammenbragte familier).
I tillæg til mit virke som par- og familieterapeut samt skilsmisserådgiver arbejder jeg som børnesagkyndig psykolog. For Familieretshuset, Retten i Aalborg og Retten i Hjørring deltager jeg i retsmøder og udarbejder børnesagkyndige undersøgelser til brug i forbindelse med afgørelser om samvær, barnets bopæl og forældremyndighed.
Som autoriseret psykolog er jeg forpligtet af Psykologloven i Danmark og af de Etiske Principper for Nordiske Psykologer. Din henvendelse er derfor omfattet af tavshedspligt.
Autoriseret Cand.psych.
Specialist i klinisk psykologi og psykoterapi.
Certificeret parterapeut.